Lind

Nye boliggrunde på Tavlund Ege og Tavlund Krat i Lind

Publiceret 15-06-2026

Vi har 14 nye grunde, som det nu er muligt at byde på.

Boligområderne ligger i den i den østlige del af Lind syd for Kollundvej.

Det er et attraktivt område, hvor du meget hurtigt kan komme på motorvejen. Du er også tæt på indkøbsmuligheder, skole og fritidsfaciliteter i Lind, og derudover kan du cykle til Herning Midtby på kort tid.

Udstykningerne ligger tæt på den privatejede skov Rind Plantage, et kommunalt ejet skov- og fritidslandskab og Knudmosen.

Vi har 11 boliggrunde på Tavlund Ege og 3 grunde på Tavlund Krat. 

Hvis du er interesseret i at byde på en boliggrund, skal vi have dit bud senest onsdag, den 12. august 2026, kl. 12.00 i en lukket kuvert, såfremt du ønsker at være med i første runde.

Har du spørgsmål er du til enhver tid velkommen til at kontakte Herning Kommune på telefon 96 28 85 17 eller på mail bekak@herning.dk.

Efter lov om offentligt udbud er kommunen ikke forpligtet til at sælge grunden til den udbudte pris, ligesom kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.

Indkomne tilbud behandles fortroligt, indtil salg har fundet sted.

Dokumenter

Udbudsvilkår - 11 boliggrunde på Tavlund Ege

Udbudsvilkår - 3 boliggrunde på Tavlund Krat

Har du spørgsmål?

Anne Mette Skjærlund Knudsen
Grundsalgskoordinator

Tlf.: 96 28 85 17 / 51 35 40 91
@: bekak@herning.dk