Storparcel i Hodsager udbydes.
Publiceret 17-09-2025Herning Kommune udbyder storparcel i Hodsager, til salg.
- Areal ca. 2.800 m2
- Status: Ledig
- Salgsvilkår: Østvænget, Hodsager
Herning Kommune udbyder en del af matr. nr. 1 a Gl. Hodsager, Hodsager. Arealet udgør ca. 2.800 m2.
Arealet udbydes med en vejledende pris på 201.600 kr. excl. moms, eller 72 kr. pr. m2 excl. moms og excl. alle tilslutninger. Indkomne tilbud vurderes ud fra en vægtning på 100% pris.
Arealet er beliggende Østvænget, Hodsager. Området er kendt for sit trygge lokalsamfund og naturskønne omgivelser. Yderligere er området præget af rolige villaveje og grønne arealer, og det tilbyder en en ideel ramme for familier, seniorer og andre, der ønsker fredelige omgivelser med nærhed til hverdagens faciliteter.
Fra Østvænget er der gåafstand til skole, daginstitution idrætshal og indkøb, hvilket gør hverdagen nem og bekvem. Hodsager har et aktivt foreningsliv og gode fritidsmuligheder, og naturen er lige om hjørnet med adgang til både Stoubæk Krat og Storåen, som indbyder til gåture, løb og friluftsliv.
Arealet erhverves til opførelse af enten tæt/lav eller åben/lav boligbebyggelse i overensstemmelse med lokalplan nr. 4.01 - For et boligområde ved Østvænget i Hodsager.
Tilbuddet skal være Herning Kommune i hænde senest onsdag, den 5. november 2025, kl. 12.00
Efter lov om offentligt udbud er kommunen ikke forpligtet til at sælge grunden til den udbudte pris, ligesom kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.
Indkomne tilbud behandles fortroligt, indtil salg har fundet sted.

Har du spørgsmål?
Annette Nielsen
Sekretær
Tlf.: 96 28 23 23 / 23 63 88 80
@: annette.nielsen@herning.dk
Anne Mette Skjærlund Knudsen
Grundsalgskoordinator
Tlf.: 96 28 85 17 / 51 35 40 91
@: bekak@herning.dk
Send sikker mail
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
