Østvænget
Udbud af storparcel, beliggende Østvænget, Hodsager
Udbud af storparcel, beliggende Østvænget, Hodsager
Bebyggelsen skal placeres som bestemt i lokalplan nr. 4.01 - For et område til boligformål ved Østvænget, Hodsager.
Herning Kommune udbyder en storparcel, beliggende Østvænget, Hodsager, til en vejledende pris på 201.600 kr. excl. moms, og excl. tilslutningsbidrag, eller 72 kr. pr. m2 excl. moms. Arealet udgør ca. 2.800 m2.
Købesummen reguleres efter endelig opmåling.
Arealet kan ifølge lokalplanen bestå af enten tæt/lav bebyggelse eller åben/lav bebyggelse.
Efter lov om offentligt udbud er kommunen ikke forpligtet til at sælge grunden til den udbudte pris, ligesom kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.
Indkomne tilbud behandles fortroligt, indtil salg har fundet sted.
Den samlede købesum betales kontant på overtagelsesdagen. Ved forsinkelse med købesummens betaling er køberen forpligtet til fra overtagelsesdagen at regne, at erlægge forsinkelsesrenter svarende til den på ethvert tidspunkt af Danmarks Nationalbanken fastsatte officielle udlånsrente med et tillæg på 7%, og denne rente erlægges kontant samtidig med (den forsinkede) betaling af købesummen.
Tinglysnings- og registreringsomkostninger til skødet betales af køber. Køber betaler udgifterne ved udfærdigelse af skøde.
Hver part betaler egne advokatomkostninger. Sælger afholder omkostninger til arealets udstykning og opmåling m.m.
Skal der ske yderligere udstykning af grunden i mindre parceller, afholdes udgiften af køber.
Grunden er ikke endeligt udstykket og udmatrikuleret endnu. Der kan først tinglyses endeligt skøde, når grunden er endelig udstykket
Køber overtager arealet som det er og forefindes med de på grunden værende faste indretninger, træer og beplantning, evt. drænledninger og grøfter m.m.
Det udbudte areal er ikke byggemodnet. Køber skal selv afholde samtlige omkostninger til byggemodning og tilslutningsbidrag til forsyningsselskaber m.m. Der er betalt tilslutningsbidrag for kloak for storparcellen, men hvis der ved udmatrikulering opstår grunde, som ikke har et stik, vil Herning Vand etablere stik og opkræve kloaktilslutningsbidrag. Al byggemodning af grunden, herunder etablering af overkørsel fra eksisterende vej, interne adgangsveje, stier, kloakering, parkering, beplantning m.v. etableres af køber og samtlige omkostninger afholdes af køber.
Overtagelsen er den 1. eller den 15. i måneden efter politisk godkendelse af aftalen, medmindre andet aftales mellem parterne.
Såfremt du måtte ønske yderligere information, er du velkommen til at rette henvendelse til nedennævnte.
Grundsalget
Anne Mette Skjærlund Knudsen, tlf. 9628 8517, bekak@herning.dk
Jordbundsforhold
Daniel Stidsen, tlf. 9628 8336, byggemodning@herning.dk
Byggetilladelse
Byggesag, tlf. 9628 2828, byggesag@herning.dk
Vandforsyning
Aulum Vandværk, 9747 2415
Kloakforsyning
Herning Vand A/S, tlf. 9999 2299
Varmeforsyning
Verdo, tlf. 7010 0230
Elforsyning
N1, tlf. 7023 0043

Annette Nielsen
Sekretær
Tlf.: 96 28 23 23 / 23 63 88 80
@: annette.nielsen@herning.dk
Anne Mette Skjærlund Knudsen
Grundsalgskoordinator
Tlf.: 96 28 85 17 / 51 35 40 91
@: bekak@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.