I købesummen er indeholdt parcellens andel af udgifter til kørebane, kantsten, græsrabatter og gadebelysning.
Ud over købesummen skal der betales kloaktilslutningsbidrag, vandtilslutningsbidrag og tilslutningsbidrag for el, alt i henhold til gældende takst.
Kloaktilslutningsbidrag betales til Hammerum Vandværk. Bidraget udgør i 2011 45.516 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt 800 m2 grundareal.
Vandtilslutning betales af køber til Hammerum Vandværk.
Tilslutningsbidrag for varme betales direkte til EnergiGruppen Jylland A/S efter faktisk tilslutning.
Tilslutningsbidrag for el betales af køber direkte til EnergiMidt efter faktisk tilslutning.
Det oplyses, at afgift og bidrag til kloakrenseanlæg m.v. opkræves løbende over forbrugsafgifterne som vandafledningsbidrag. Overskudsjord uden indhold af bygningsaffald og lignende vil som udgangspunkt blive betragtet som rent, og må anvendes frit. Dog gælder det generelle krav ved konstatering af en uventet forurening i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde at grundejeren eller entreprenøren skal standse arbejdet og kontakte kommunen.