Gjellerup er Hernings nordøstligste bydel med 3850 indbyggere (2018). Gjellerup har Danmarks ældst daterede landsbykirke, fra 1140. I Gjellerup findes blandt andet dagligvareforretningen Rema1000, pizzeria og en benzinstation.
I Gjellerup kommer du nemt på motorvejen mod Aarhus, Holstebro eller Vejle, hvor der blandt andet er forbindelse til E45 nord for Vejle. På kun ca. 25 minutter er du i den midtjyske Lufthavn Karup og på ca. 35 minutter i lufthavnen i Billund. På perronen i Hammerum er der også togforbindelser til f.eks. Aarhus.
I Gjellerup kommer du også let fra A til B via de fantastiske stisystemer. Hammerum-Gjellerup har et godt foreningsliv med gymnastik, fodbold, håndbold, spejder og meget mere. Boligområdet ligger tæt på Lindbjergskolen, som skal huse sammenlægningen af Hammerum Skole og Gjellerupskolen, og forventes at tages i brug i januar 2020.