Herning Kommune udbyder et attraktivt areal på Bredgade 55 med mulighed for både at købe en enkelt boliggrund eller hele arealet som én samlet storparcel.
Arealet er på ca. 1.130 m² og kan købes på to forskellige måder:
- Én af to boliggrunde på hver ca. 565 m² til en vejledende pris på 125.000 kr. inkl. moms
- Hele arealet som én samlet storparcel på ca. 1.130 m² til en vejledende pris på 250.000 kr. inkl. moms
Det giver mulighed for både at bygge en enkelt bolig eller arbejde med en samlet udvikling af hele arealet.
Byd på den løsning, der passer til dit projekt.
Der kan afgives tilbud på én af de to boliggrunde eller på hele arealet som én samlet storparcel.
Læs de nærmere oplysninger om tilbudsfrist, betingelser og øvrige vilkår i udbudsmaterialet.
Dokumenter
Find svar på dine spørgsmål
Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål:
Hvordan betaler jeg?
Den samlede købesum betales kontant på overtagelsesdagen.
Ved forsinkelse med købesummens betaling er køberen forpligtet til fra overtagelsesdagen at regne, at erlægge forsinkelsesrenter svarende til den på ethvert tidspunkt af Danmarks Nationalbanken fastsatte officielle udlånsrente med et tillæg på 7%, og denne rente erlægges kontant samtidig med (den forsinkede) betaling af købesummen.
Hvilke omkostninger er der ved købet?
Tinglysnings- og registreringsomkostninger til skødet betales af køber.
Køber betaler udgifterne ved udfærdigelse af skøde.
Hver part betaler egne advokatomkostninger.
Sælger afholder omkostninger til arealets udstykning og opmåling m.m.
Er grunden udstykket?
Grunden er ikke endeligt udstykket og udmatrikuleret endnu.
Der kan først tinglyses endeligt skøde, når grunden er endelig udstykket
Hvornår kan jeg overtage grunden?
Parcellen er ikke byggemodnet. Der vil blive påbegyndt byggemodning efter salget af parcellen eller del af denne.
Overtagelsen kan derfor først forventes 4 måneder efter grundsalg, dog således at der tages forbehold for vejrlig.
Køber kan efter tilbudsfristens udløb indgå bindende købsaftale om køb af en given parcel.
Køber behøver dog ikke at overtage og betale grunden før denne er byggemodnet.
Køber må ikke bygge på grunden før overtagelse og betaling har fundet sted.
Fandt du ikke svar?
Du er altid velkommen til at kontakte os direkte.
Anne Mette Skjærlund Knudsen
Grundsalgskoordinator
Tlf.: 96 28 85 17 / 51 35 40 91
@: bekak@herning.dk
