Sådan køber eller reserverer du en boliggrund

Læs om køb og reservering af en grund, og find svar på mange andre spørgsmål her på siden.

Hvordan køber jeg en boliggrund?

Når du har fundet ønskegrunden, skal du blot ringe til vores Grundsalgskontor på telefon 96 28 23 23.

Du kan også besøge os på Rådhuset, indgang A, 1. etage, lokale A1.36.

Alt vi skal vide er, hvilken grund du ønsker at købe. Derefter sender vi dig en købsaftale, som du skal skrive under og returnere inden 6 dage.

Når vi modtager en underskrevet købsaftale, sender vi et brev i din e-boks med oplysning om, hvor meget du skal betale for grunden inklusiv udgifter til tinglysning.

Du får også besked på, hvor pengene skal overføres til og en guide til brug ved digital tinglysning.

Køb af reserveret grund

Hvis du er interesseret i at købe en reserveret grund, som du ikke selv har reserveret, så ring eller skriv til Grundsalgskontoret.

Vi kontakter herefter den, der har reserveret grunden. Du får besked efter senest 1 uge, om du kan købe grunden.

Hvis du har spørgsmål eller mangler oplysninger, kan du ringe eller skrive til Grundsalgskontoret.