Storparceller

Her kan du se, hvilke områder i Herning Kommune der lige nu har storparceller i udbud.

Helstrupvænget, Snejbjerg

Storparcel, beliggende Helstrupvænget, Snejbjerg, til tæt/lav boligbebyggelse.

Området afgrænses af Ørskovvej mod øst/nordøst Helstrupvej med eksisterende boligbebyggelse mod syd og ny udstykning mod vest.

I Snejbjerg kommer du nemt på motorvejen mod Aarhus, Holstebro eller Vejle, hvor der blandt andet er forbindelse til E45 nord for Vejle. På kun ca. 30 minutter er du i den Midtjyske Lufthavn i Karup og på ca. 40 minutter i lufthavnen i Billund.

I Snejbjerg findes fine naturområder, både i og omkring byen, bl.a. Gødstrup Sø, Haunstrup Brunkulslejer samt en lang række mindre anlæg og grønne opholdsarealer. Tillige ligger parcelhuskvarteret tæt på det nye regionshospital i Gødstrup.

Snejbjerg har et indbyggertal på 4.877 (2020). Der er et aktivt fritidsliv med gode sportsfaciliteter. Der findes 2 skoler og en række institutioner for alle aldersgrupper. Boligområdet Helstrupvænget/Gl. Ørskovvej er placereret tæt ved Engbjergskolen.