Hammerum

Tværgade

Storparcel beliggende Tværgade, Hammerum, udbydes til salg.

Herning Kommune udbyder parcel af matr. nr. 5 aæ Agerskov by, Gjellerup. Arealet udgør ca. 6.958 m2, heraf udgør 1.6337 m2 bevaringsværdi beplantning.

Arealet udbydes med en mindstepris på 1.895.000 kr. excl. moms og excl. alle tilslutninger. Indkomne tilbud vurderes ud fra en vægtning på 100% pris.

Boligområdet Tværgade ligger i den sydlige del af Hammerum ved boligområdet Tangsøparken som er under udvikling med både sø, boliger og erhverv. Den nygravede sø er indviet og de kommende boiliger i området kommer til at ligge tæt på kommunens nyeste sø - Tangsøen. Der er etableret en stibro hen over jernbanen. Broen er til gående og cyklister og skal sikre en bedre forbindelse til indkøbsmuligheder, skole m.v. for beboerne i området.

Hammerum er en forstad til Herning i Gjellerup Sogn, beliggende 5 km øst for centrum. Det tager kun få minutter - så er man på det midtjyske motorvejsnet eller i Herning. På under en halv time i bil er man i Karup Lufthavn og på ca. 45 minutter er man i Billund Lufthavn.

Der er et aktivt fritidsliv med gode sportsfaciliteter. Der findes 1 skoler og en række institutioner for alle aldersgrupper. Boligområdet Tværgade ligger i Lindbjerg skoledistrikt.

Bebyggelsen skal placeres som bestemt i lokalplan nr. 31.B15.2 - Boligområde ved Tangsøparken i Hammerum og i øvrigt efter bygningsreglementets bestemmelser. Bebyggelsen er placeret i lokalplanens delområde II.

Efter lov om offentligt udbud er kommunen ikke forpligtet til at sælge grunden til den udbudte pris, ligesom kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.

Indkomne tilbud behandles fortroligt, indtil salg har fundet sted.

Den samlede købesum betales kontant på overtagelsesdagen. Ved forsinkelse med købesummens betaling er køberen forpligtet til fra overtagelsesdagen at regne, at erlægge forsinkelsesrenter svarende til den på ethvert tidspunkt af Danmarks Nationalbanken fastsatte officielle udlånsrente med et tillæg på 7%, og denne rente erlægges kontant samtidig med (den forsinkede) betaling af købesummen.

Tinglysnings- og registreringsomkostninger til skødet betales af køber. Herning Kommune udfærdiger skødet.

Køber afholder eventuelle egne advokatomkostninger.

Grunden er ikke endeligt udstykket og udmatrikuleret endnu. Der kan først tinglyses endeligt skøde, når grunden er endelig udstykket

Overtagelsesdagen er den 1. hverdag efter Byrådet i Herning Kommunes godkendelse af aftalen, dog tidligst 1. juli 2025, medmindre andet aftales mellem parterne. Fra overtagelsesdagen at regne henligger ejendommen for købers regning og risiko i enhver henseende.

Køber må naturligvis ikke disponere over grunden før overtagelse og betaling har fundet sted.

Såfremt du måtte ønske yderligere information, er du velkommen til at rette henvendelse til nedennævnte.

Grundsalget
Anne Mette Skjærlund Knudsen, tlf. 9628 8517, bekak@herning.dk

Jordbundsforhold
Daniel Stidsen tlf. 9628 8336, byggemodning@herning.dk

Byggetilladelse
Byggesag, tlf. 9628 2828, byggesag@herning.dk

Vandforsyning
Hammerum Vandværk, 9711 6481

Kloakforsyning
Herning VAnd A/S, tlf. 9999 2299

Varmeforsyning
Verdo, tlf. 7010 0230, info@verdo.com

Elforsyning
N1, tlf. 7023 0043, kontakt@n1.dk

 

Har du spørgsmål?

Annette Nielsen
Sekretær

Tlf.: 96 28 23 23 / 23 63 88 80
@: annette.nielsen@herning.dk

Anne Mette Skjærlund Knudsen
Grundsalgskoordinator

Tlf.: 96 28 85 17 / 51 35 40 91
@: bekak@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)