Bøgebakken, Tjørring
Herning Kommune udbyder parcel af matr. nr. 5 s Gullestrup, Herning jorder. Arealet udgør ca. 6.419 m2 og udbydes med en mindstepris på 600 kr. pr. m2 ekskl. moms. Indkomne tilbud vurderes ud fra en vægtning på 25% pris, bæredygtighed 15% og projekt 60%.
Boligområdet Bøgebakken findes i den nordlige del mellem Tjørring og Gullestrup. Mod øst afgrænses området af Gullestrupvej, mod syd af Vesterholmvej, mod vest af Rosenholmkvarteret og Tjørring Skole, Stjernen.
I Tjørring og Gullestrup findes fine naturområder, særligt iøjnefaldende er Holing Sø, Fuglsang Sø, områderne langs Herningsholm Å og Tjørring Frøskov men også nærheden til egekrattet og skoven i Løvbakkerne er attraktiv. Tjørring har 2 skoler og en række institutioner for alle aldersgrupper. Gullestrup har én skole, vuggestue og børnehave. Der er bybusbetjening fra Tjørring og Gullestrup til Herning Centrum.
Der er et aktivt fritidsliv med gode sportsfaciliteter. Der findes 2 skoler og en række institutioner for alle aldersgrupper. Boligområdet Bøgebakken er placeret tæt ved Stjernen.
Bebyggelsen skal placeres som bestemt i lokalplan nr. 15.R4.2 - Holing Sø og i øvrigt efter bygningsreglementets bestemmelser. Bebyggelsen er placeret i lokalplanens delområde IIIB.
Tilbuddet skal være Herning kommune i hænde senest onsdag, den 7. august 2024, kl. 12.00.
Efter lov om offentligt udbud er kommunen ikke forpligtet til at sælge grunden til den udbudte pris, ligesom kommunen kan forkaste alle indkomne tilbud.
Indkomne tilbud behandles fortroligt, indtil salg har fundet sted.
Betalingsbetingelser
Den samlede købesum betales kontant på overtagelsesdagen. Ved forsinkelse med købesummens betaling er køberen forpligtet til fra overtagelsesdagen at regne, at erlægge forsinkelsesrenter svarende til den på ethvert tidspunkt af Danmarks Nationalbanken fastsatte officielle udlånsrente med et tillæg på 7%, og denne rente erlægges kontant samtidig med (den forsinkede) betaling af købesummen.
Omkostninger
Tinglysnings- og registreringsomkostninger til skødet betales af køber. Herning Kommune udfærdiger skødet.
Køber afholder eventuelle egne advokatomkostninger.
Udstykning af grunden
Grundene er ikke endeligt udstykket og udmatrikuleret endnu. Der kan først tinglyses endeligt skøde, når grunden er endelig udstykket
Overtagelse
Overtagelsesdagen er den 1. hverdag efter Byrådet i Herning Kommunes godkendelse af aftalen, medmindre andet aftales mellem parterne. Fra overtagelsesdagen at regne henligger ejendommen for købers regning og risiko i enhver henseende.
Køber må naturligvis ikke disponere over grunden før overtagelse og betaling har fundet sted.
Yderligere information
Såfremt du måtte ønske yderligere information, er du velkommen til at rette henvendelse til nedennævnte.
Grundsalget
Sekretariatet: Annette Nielsen, tlf. 9628 2323, annette.nielsen@herning.dk
Jordbundsforhold
Karin Skov-Aggerholm, tlf. 9628 8045, byggemodning@herning.dk
Byggetilladelse
Byggesag, tlf. 9628 2828, byggesag@herning.dk
Vandforsyning
Herning Vand, 9999 2299, info@herningvand.dk
Varmeforsyning
Verdo, tlf. 7010 0230, info@verdo.com
Elforsyning
N1, tlf. 7023 0043, kontakt@n1.dk
Kontaktinfo
Annette Nielsen
Sekretær
Tlf.: 96 28 23 23
Mobil: 23 63 88 80
Mail: annette.nielsen@herning.dk
Anne Mette Skjærlund Knudsen
Grundsalgskoordinator
Tlf.: 96 28 85 17
Mobil: 51 35 40 91
Mail: bekak@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.